Guider søges


 |
Jobannonce
Er du pensioneret og har du energi og
overskud til at blive guide og kustode i Silkeborg Bunkermuseum, så læs med
her.
Tidsforbrug mellem 3-6 timer om ugen.
Vi søger historieinteresserede personer MK, der evner at fortælle
historie og give vores gæster en god oplevelse under guidede ture og
særåbninger i museet.
De guidede ture foregår i parken på Silkeborg Bad, i bunkerne her og i
skovene omkring parken. Disse ture har ofte en varighed af 2-3 timer.
En særåbning i museet har ofte en varighed af 45 minutter og foregår kun i
museet, men med historiefortælling.
Vi forventer personer, der har erfaring med at formidle en historie med et
glimt i øjet.
Måske er du pensioneret lærer eller instruktør, måske noget tredie, vi er
åbne for alle, blot der er vilje, evne og lyst til jobbet.
Vi taler ikke kun om bunkere og beton, men beskæftiger os meget menneskene
bag historien.
Det tyske militære hovedkvarter med von Hanneken og Lindemann, deres stab er
vores primære historie. Modstandsbevægelsen i Silkeborg, Midtjylland.
Sprængninger af jernbanerne, modtagelse af våben, tyske flygtninge og det
civile beredskab i Silkeborg optager os også meget og indgår i
fortællingerne. Har du selv en personlig historie med relation hertil, kan
den også indgå i stoffet.
Vi er i dag et hold på 7 guider og kustoder. Bunkermuseet har de
seneste år oplevet et stigende antal gæster, og vi har i dag mellem 5-6.000
gæster om året, og der kommer flere til.
Vi sørger for grundig indlæring i vores historie, og du vil i starten
være med som assistent, indtil vi og du selv synes at tiden er moden til at
tage en gruppe alene. Vi har mest at se til fra april - oktober, men
vi har også ture og åbninger i vinterhalvåret.
Jobbet er ulønnet, men du vil til gengæld møde mange nye spændende
mennesker, og vi sørger godt for hinanden, når vi arbejder. Forplejningen er
god og humøret højt.
Profilbeklædning og andet udstyr stilles naturligvis til rådighed af museet.
Bunkermuseet råder over lokaler på Silkeborg Bad, hvor vi har køkken,
bibliotek og mødelokaler.
Her vil du få din naturlige gang blandt de øvrige medlemmer. Du vil også få
mulighed for at deltage i vores øvrige arrangementer.
For yderligere information kontakt Martin Holm på telefon 2487 7419 eller
E-Mail martinholm@stofanet.dk
Bunkermuseet i Silkeborg har eksisteret siden 1994 og drives frivilligt
af foreningen Militærhistorisk forening for Midtjylland. Museet er indrettet
i en tysk bunker på Silkeborg Bad.
En del af det tidligere tyske militære hovedkvarter i Danmark fra 1943-45.
Vi formidler bl.a. historien om denne tyske hærenhed, hvis hovedopgave var
invasionsforsvaret af den jyske vestkyst.
|