Af Dan Mouritzsen.
Året er 1872 da der første gang taltes om at oprette en vandkuranstalt ved Arnakke-kilden i Silkeborg Vesterskov. Der gik dog flere år før planerne blev en realitet. Efter flere grundige overvejelser kunne man påbegynde arbejdet med at opbygge et kursted og 1. juli 1883 kunne de første kurgæster tage de 3 nye bygninger Hovedbygningen (også kaldet Societetshuset), Badebygningen, samt Søvilla i brug. Det ny kursted blev døbt Silkeborg vandkuranstalt.
Interessen for at komme på kurophold i Silkeborg var større end forventet og behovet for flere sengepladser førte til at man i 1885 byggede Skovvilla og i 1893 Villa Granly. De sidste større tilbygninger fandt sted i perioden 1917-1920 hvor de to store værelsesfløje ved Badebygningen blev bygget.
Adskillige gæster havde enten ikke råd til at bo på det der i daglig tale hed Badet, eller også var der ikke plads. Derfor opstod der tidligt i Kurbadets historie adskillige pensionater i skovkanten nord for Kurbadet. Pensionaterne hed Ørnsø pensionat, pensionat Trouville, Skovlyst, Villa Solbakken og Villa Augusta (i 1924 ændres til Villa Aggerholm). På disse pensionater kunne folk bo billigere end på selve Kurbadet, men samtidig også deltage i Kurbadets behandlingstilbud.
I 1918 ændredes navnet fra Silkeborg Vandkuranstalt til Silkeborg Bad og dette navn beholdt man indtil KunstCentret Silkeborg Bad opstod i 1992. I 1941 begyndte den tyske værnemagt at vise interesse for flere bygninger på Badet. Men det lykkedes for bestyrelsen at få afværget en overtagelse under henvisning til stedets lægelige funktion. I 1942 var slaget tabt og der blev lavet en aftale om at værnemagten ”lejer” Silkeborg Bad fra foråret 1943.
Befehlshaber der deutschen truppen in Dänemark 1940 -1942.
General der Infanterie Erich Lüdke (Til venstre).
Silkeborg Bad blev hovedkvarter for 416. Infanteri Divisions Generalstab med Generalløjtnant Kurt Pfliger i spidsen. Silkeborg Bad var allerede på det tidspunkt udset til at blive Felthovedkvarter for den tyske øverstkommanderende i Danmark, Befehlshaber der deutschen truppen in Dänemark General Erich Lüdke. General Erich Lüdke blev den 27. september 1942, afløst af General der Infanterie Herman von Hanneken.
Chef for 416. Infanterie Division.
Generalleutnant Kurt Pfliger
De første barakker og bunkers blev bygget i marts 1943 og flere fulgte efter, i alt blev der bygget mere end 40 betonanlæg hvoraf de 12 af dem er bunkers med en murtykkelse på 2 meter. Der inddrages i alt omkring 35 ha. Til hovedkvarteret. Hitler udsendte 3. November 1943 Direktiv nr. 51 hvori han beordre den tyske værnemagt i Danmark i forhøjet beredskab. Det forhøjede beredskab indførtes af frygt for en forstående allieret invasion i Jylland. Det tyske hovedkvarter blev flyttet fra Nyboder skole til Silkeborg den 5. November 1943. Kl. 18.00 samme dag var det nye hovedkvarter for von Hanneken fuldt funktions klart. I januar 1945 afløstes von Hanneken af Generaloberst George Lindemann som fungerede som chef for værnemagten i Danmark indtil krigsafslutningen.
Befehlshaber der deutschen truppen in Dänemark 1942 -1943.
Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark 1943 - 1945.
General der Infanterie Herman von Hanneken.
Mange tror at krigen sluttede på Silkeborg Bad den 5. Maj 1945. Men til stor fortrydelse for den lokale modstandsbevægelse, beordrede englænderne hovedkvarteret til at organisere tilbagetrækningen af de tyske styrker i Danmark. Først den 6. juni kunne englænderne og modstandsbevægelsen i fællesskab afvæbne og hjemsende de fleste af de ca. 350 tyske soldater der var tilbage på Badet. De 15 tyske officerer som blev tilbage, forlod først Badet dagen efter Kl. 12.00 og først efter at de havde vist englænderne områdets lokaliteter.
Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark 1945.
Generaloberst George Lindemann (nr. 3 fra venstre).
Silkeborg Bad blev nu hjemsted for de mange tyske flygtninge, der var indlogeret på Silkeborg bys skoler. For at få plads nok på Badet til de mange flygtninge måtte man bygge en større barakby på en ledig plads bag ved Villa Granly. Barakkerne i det område kaldte man Neustadt, området med de gamle barakker fra krigens tid kaldte man Altstat.
I sommeren 1947 forlod de sidste af de mere end 3500 tyske flygtninge Badet og en oprydning kunne begynde. Det blev dog ikke de sidste flygtninge der kom til at bo på Badet. I begyndelsen af 1980èrne var det Iranske flygtninge og i begyndelsen af 1990érne var det de Jugoslaviske flygtninge der flyttede ind. 1. maj 1951 åbnede Silkeborg Bad igen dørene for de første kurgæster efter at området havde gennemgået en større renovering. Det var dog ikke nogen indbringende forretning og i de følgende år efter krigen var Badets tæt på at blive erklæret konkurs et par gange.
Det var faktisk kun i 1960érne at Badet havde en nogenlunde god økonomi og flere tiltag med forbedringer løb ud i sandet. I sommeren 1983 fejres 100 års jubilæet og det blev den sidste sæson for Silkeborg Bad som Kurbad, stedet lukkes og efter at nogle få rum i kurbygningen blev brugt til motionsstudie, lukkes alle bygninger. Først i 1992 efter flere investorer forsøg på at udnytte områdets muligheder, købes området af Silkeborg Kommune og den selvejende institution KunstCentret Silkeborg Bad stiftes 17. August samme år.
Tidslinie:
16. november 1942 - Silkeborg Bad beslaglægges
21. april 1943 - Staben for 416 Infanterie Division flytter ind.
31. oktober 1943 - Staben for 416 Infanterie Division flytter til Hobro.
5. november 1943 - Befehlshaber der deutschen Truppen in Dänemark - General der Infanterie Herman von Hanneken, flytter til Silkeborg Bad.
14. november 1943 - von Hanneken titel ændres fra Befehlshaber der deutschen Truppen in Dänemark - til Wehrmachtsbefehlshaber Dänemark.
27. januar 1945 - von Hanneken afskediges og afløses af Generaloberst George Lindemann.
6. juni 1945 - Hovedkvarterets funktion ophører. Generaloberst George Lindemann arresteres.
7. juni 1945 - De sidste tyske soldater forlader hovedkvarteret.
Ca. 15. juni 1945 - De første tyske flygtninge ankommer til Silkeborg Bad.
Ca. 1. maj 1947 - De sidste tyske flygtninge forlader Silkeborg Bad.
1. maj 1951 - Silkeborg Bad åbner igen.
©Dan Mouritzsen - Bunkermuseet 2003
Forside · Åbningstider og entré · Historie · Kort · Vandrehistorierne · Skattejagter og dykningerne i Ørnsø · von Hannekens tog
Bunkerstyper · Stranden ved Almindsø · Luftforsvar · Flygtninge · Beredskabsgrader · Fotoalbum · Litteratur · Links · Mail