Af Dan Mouritzsen.
Badestranden ved Aggerholm sommeren 1944.
I det tidlige forår 1944 ytrede flere af soldaterne på Badet ønske om at det ville være dejligt hvis man kunne komme til at bade i en af søerne til sommer. Generalstabschef Oberst von Collani bad adjudant Oberleutnant W. Kienitz og Oberstleutnant Kuppe (chefen for Fest.Pi.Stab 31 - Festungs- Pioner Stab 31) om at finde en løsning. De var begge enige om, at hvis man brugte en af de to danske badeanstalter ved Almindsø, ville det kunne skabe problemer. De fandt dog ud af, at flere af de lokale havde brugt en smal strimmel sand ved Aggerholm som badested i en del år.
Som flere nok er bekendt med, så er der ingen problemer med at skaffe frivillige nok, når guleroden bare er stor nok, og det var også tilfældet her. På rekordtid fik man ryddet stykket ved Aggerholm for buske og små træer. Det fine hvide sand, som dukkede op da græstørven var skrællet af, blev spredt over et større areal. Ifølge et par danske arbejdere, som fik til opgave at lægge de afskrællede græstørv til side, var det meningen at pladsen skulle have været dobbelt så stor. Men der hvor den L-formede vold er i dag, stødte man på okkerholdig jord. Og det var jo ikke det bedste at bruge som underlag for en strand. Derfor opstod den firkantede badeplads.
For ingeniørsoldaterne fra fæstningspionererne som var med til at lave stranden. Var det en fornøjelse at prøve at lave noget andet end det de normalt lavede til hverdag, så arbejdsiveren var stor. De ”organiserede” træ fra støbeforskallingerne til bunkerne. Det blev brugt til en badebro med et udspringstårn, og en sliske til cementtransport blev pudset blank og brugt som vandrutschebane. Det overskydende træ blev, sammen med nogle gamle benzintønder, brugt til en flydebro. Flydebroen skulle fastgøres ude i vandet ca. 50 m. fra stranden, og til det formål blev nogle tønder fyldt med cement. Disse skulle så sejles ud på flydebroen og sænkes ned på et passende sted. Om det var den ene af tyskernes mening, at han alene ville holde en af de ca. 150 kg. tunge tønder oppe med hans egne armkræfter vides ikke, men da hans to kollegaer vippede tønden ud over kanten, holdt han ifølge de to danskere så godt fast i det reb som tønden var fastgjort med, at han forsvandt ud over kanten med en fart som måtte have gjort selv den bedste udspringer misundelig. Hans to kollegaer måtte en tur i baljen og hente den nu hostende, spruttende og noget slukørede kammerat op på det tørre igen.
Et par telefonopkald til fæstningspionerernes kolleger på vestkysten opklarede, at ved Løkken og Blokhus skulle en del små sommerhuse fjernes for at give plads til et par større kanon bunkers. Et par tyske lastbiler blev ”organiseret” fra garagen til en ”militærøvelse”. De to danskere blev - sammen med et par tyske chauffører og ca. 4 andre danske arbejdere - sendt til Løkken, hvor de brugte det meste af en dag på at adskille og transportere i alt 7 mindre, og et større sommerhus tilbage til den nyanlagte strand.
Aggerholm sommeren 1944
Aggerholm sommeren 2003
Husene var blevet beslaglagt af tyskerne og ejerne var blevet udbetalt en mindre erstatning fastsat af en tysk vurderingsmand. Ejeren fik ingen kontanter udbetalt, men fik beløbet i form af en såkaldt ”Solaveksel”, som de selv skulle skrive under på, hæfte for, samt forrente. Tyskerne solgte husene til enhver som ville købe dem kontant, og selv transportere dem bort. Flere af husene havde kostet 9-10.000 kr. i anskaffelsespris, og de blev beslaglagt for 2-3000 kr.. Tyskerne solgte dem videre for nogle få hundrede kroner. Om husene på badestranden blev købt af eller foræret til kollegaerne i Silkeborg, har det ikke været muligt at finde ud af.
Som afsluttende punktum på værket blev der rejst en pæl med en vejrhane, og efter en kort diskussion og en hurtig afstemning blandt fæstnings-pionererne om et navn til stranden, blev der rejst et stort skilt hvorpå man med smukt svungne bogstaver skrev: ”Kuppeslust”. Som tidligere nævnt, navnet på chefen for Fest.Pi.Stab 31, Oberstleutnant Kuppe. Hver afdeling på Badet fik nu deres eget badehus, som de havde ansvaret for at holde rent og i god stand. Det store hus ved indgangen var forbeholdt staben.
Aggerholm sommeren 1944.
Aggerholm sommeren 1944.
©Dan Mouritzsen - Bunkermuseet 2003
Forside · Åbningstider og entré · Historie · Kort · Vandrehistorierne · Skattejagter og dykningerne i Ørnsø · von Hannekens tog
Bunkerstyper · Stranden ved Almindsø · Luftforsvar · Flygtninge · Beredskabsgrader · Fotoalbum · Litteratur · Links · Mail