Steppenreiter

Af Dan Mouritzsen.

Den 19. februar 1943 bad Trafik- og Personaleafdelingen i DSBs General-direktorat maskinafdelingen, om at udarbejde et forslag til indretningen af en salonvogn, som skulle benyttes af von Hanneken til Befehlszug (kommandotog). Vognen benævntes i daglig tale som „Besprechungswagen” og maskinafdelingen foreslog, at man skulle bruge en såkaldt Fredensborg-personvogn med kronekupé Litra BR fra 1910 til opgaven. Vognen havde nr. AZ 375. At vognen havde kronekupé, betød at vognen kunne anvendes som sådan af kongelige herskaber og hofetaten, på den sjællandske nordbane. Denne funktion blev dog udfaset i sommeren 1934. Denne vogntype - og forslaget til dens indretning - blev gennemgået på et fælles dansk/tysk møde på Centralværkstedet den 4. marts 1943. Et par dage senere var de sidste rettelser klar, og tegningerne blev derefter videresendt til Centralværkstedet. Centralværkstedet blev i en følgeskrivelse anmodet om så vidt muligt at anvende genbrugsmaterialer. Vognen var klar til brug den 5. maj 1943, og prisen var på et beløb af 9059,08 kr. Set med datidens øjne var der tale om en salonvogn til en absolut discount pris.

Vognen, som tyskerne gav øgenavnet ”Steppenreiter”, foretog sin første rejse med sin nye ejer i oktober 1943, hvor generalen foretog en kort inspektionsrejse til Jylland. Ved tilbagekomsten indløb der dog en strøm af klager over vognen til DSB. Der var for lidt vand, varme og batteri kapacitet. Mørklægningsgardinerne duede ikke, og der manglede støjdæmpning. Afbryderkontakter til lyset i gangen og på toiletterne manglede også.

Nederst Salonvognen, som den så ud efter den endelige ombygning. Teg: DM

Indretning af Salonvognen, startende fra venstre.

· Generalens kupé med privat toiletrum, håndvask og stik til el-varmer (til barbervand), derudover et lille petroleums-primusapparat til madlavning.

· To kuper med sovemuligheder for ledsagende personel. Uden toilet, men med vaskemulighed, som bestod af et trebenet stativ med en emaljeret vandkande, gemt under klapbordet mellem sæderne.

· Fælles toilet rum, med indgang fra sidegangen.

· Møderum i fuld vognbredde, med borde og stole til 8 personer.

· Kupé til ordonnanser, og køkken med elektrisk kogekar, kogeplade og almindeligt køkkenudstyr.

· Rum til radiokommunikationsudstyr, telefon og fjernskriver.

Kort før hovedkvarteret blev overflyttet til Silkeborg, blev vognen igen sendt til Centralværkstedet i København for et større eftersyn. Vognens første tur derefter, blev foretaget med generalen ombord til Silkeborg banegård den 5. november 1943.

I forsommeren 1944 var der tiltagende sabotagehandlinger rettet mod jernbaneinstallationer og materiel. Generalens tog var selvfølgelig et tiltrækkende mål, og bevogtningen blev skærpet. Vognen må på dette tidspunkt henstå på Silkeborg station, da der tilsyneladende ikke er oplysninger om at den skulle transporteres til byen i forbindelse med dens afbenyttelse.

I forbindelse med den stærkt øgede bevogtning af vognen, fik et lyst hoved i staben den ide at man kunne slå to fluer med et smæk ved at lave et sidespor til jernbanelinien Horsens-Bryrup-Silkeborg (HBS) ved km. 58,9 (Ørnsø trinbræt) mellem Silkeborg og Virklund. Linien gik i forvejen direkte igennem det område som tyskerne benyttede til deres hovedkvarter, og lige ovenfor bygningen Aggerholm lå i forvejen Ørnsø trinbræt. Området bevogtedes alligevel dagligt af Badets egne vagter, og generalen ville ved en eventuel anlæggelse slippe for hver gang at han skulle benytte toget at skulle transporteres ind til banegården.

Efter færdiggørelsen af ”Kuppeslust” blev nogle af de arbejdere, der havde været beskæftigede der med flytning af græstørv, flyttet op til jernbanen for at anlægge et ca. 80 m. langt sidespor med stopboom. Efter at have bortgravet et større stykke af skrænten for at gøre plads til sidesporet, løb arbejdsholdet dog ind i problemer. Meningen var, at de græstørv som var blevet fjernet fra den gamle skråning, skulle lægges op af den nye. Men hver gang man nåede halvvejs op, skred det hele ned igen, og man kunne begynde forfra. Et lyst hoved blandt arbejderne fandt ud af at lægge græstørvene som man lagde tagsten. Med en meters mellemrum blev en række pæle banket vandret ned i skråningen, og mellem dem blev der udspændt en ståltråd som så holdt græstørvene på plads.

Jeg prøvede for sjov skyld i 1999 at se om jeg kunne finde disse metaltråde igen med en metaldetektor, og det lykkedes udmærket. Trådene var næsten rustet bort, men man kunne stadigvæk følge sporene af dem tværs over skråningen.

Sidesporet blev forsynet med el- og vandstik, og var færdig til brug den 21. oktober 1944. Nogle dage efter blev først Salonvognen og derefter to følgevogne kørt derud. De to følgevogne var en 1. klasses personvogn, samt en kedelvogn med fem kupeer til tog opvarmning - en såkaldt CUK-vogn. Selve sammensætningen af vogntyperne kunne skifte lidt efter behov, men generelt bestod vognsættet af Salonvognen, en CUK vogn, en 1. klasses personvogn og en lavsidet åben godsvogn til generalens bil.

Den 11. september 1944 bad tyskerne den befuldmægtigede for rigsbanerne om, at der nu skulle ombygges en DSB personvogn til kommunikationsvogn. Denne ”Nachrichtenwagen”, som tyskerne kaldte den, skulle efter ombygningen tilføres generalens ”Befehlszug”. Den 1. oktober blev denne ordre afbestilt igen. Grunden til den hurtige afbestilling kendes endnu ikke. I stedet blev toget i starten af november 1944, tilført en dansk sovevogn (WL Nr. 3012).

Efter krigsafslutningen den 14. maj 1945, bad en major Mack fra Silkeborg Bad DSB om igen at afhente de tre vogne på sidesporet. Vognenes videre skæbne herefter er på nuværende tidspunkt ukendt. Der er rygter om at AZ 375 skulle have overlevet til i dag, men den vogn som det flere gange er blevet påstået er Von Hannekens salonvogn, er ikke en ”Fredensborgvogn”.

Horsens-Bryrup-Silkeborg privatbane havde daglige afgange hele krigen igennem, med både gods og persontransport. I 1968 lukkede banen på grund af økonomiske problemer, og den 31. marts samme år afgik det sidste tog fra Silkeborg mod Horsens med privatbanens kontormateriel. Det var det sidste tog som kom til at benytte strækningen. Kort tid derefter blev sporerne brudt op. I dag bruges banestrækningen flittigt som natursti fra Horsens til Silkeborg.

Forside · Åbningstider og entré · Historie · Kort · Vandrehistorierne · Skattejagter og dykningerne i Ørnsø · von Hannekens tog

Bunkerstyper · Stranden ved Almindsø · Luftforsvar · Flygtninge · Beredskabsgrader · Fotoalbum · Litteratur · Links · Mail